At lave mad på bål er noget ganske særligt. Ildens dansende
flammer i ufatteligt mange nuancer fascinerer os alle. At se ilden
uhindret æde sig ind i veddet for straks at blusse op et sted og
brænde ud et andet. At se hvordan ilden tager mere og mere fat og
breder mere varme og lys omkring. At se ilden efterlade sig
sprækkende gløder med alverdens forskellige mønstre og kaste
gnister mod aftenhimlen er noget, der giver grobund for fantastiske
fortællinger.
Oplevelser ved bålet giver også plads til
fortrolighed.
I skal have god tid, når I vil lave mad over bål. Et bål er bedst
at lave mad ved, når det første brænde er blevet til gløder. Nyd
bålet mens du snitter en pind til snobrød. Hvis I begynder at bage
brød, når der stadigvæk er flammer vil brødet for let blive brændt.
Hvis I ikke er vant med at lave mad over bål er det godt at begynde
med at bage forskellige fladbrød.
Fynske speltfladbrød
Indisk fladbrød
Makrel over bål
Snobrød