Fødevarestyrelsen
www.madklassen.dk


10. april 2007

Couscoussalat med sommergrønt

(4 portioner)

Du skal bruge:
350 g. couscous
6 store tomater
2 bdt. forårsløg i stykker eller 4 nye løg i strimler
4 nye gulerødder i mindre stykker
1 fast grøn courgette i mindre stykker
1-2 spsk. olivenolie
2 fed hakket hvidløg
1 fintsnittet rød chili
1 knivspids kanel
Saft og revet skal af ½ citron
Lidt honning
1 dl fintsnittet mynte
1 dl fintsnittet basilikum
4 skiver parmaskinke eller 8 lammedeller



Sådan gør du:

  • Hæld rigeligt koldt vand på couscousen og lad den trække 20 min.
  • Halvér tomaterne og pres dem forsigtigt fri for saft og kerner. Skær tomatkødet i  tern.
  • Sautér løg, gulerødder og courgette i en pande med høj kant i olivenolie med hvidløg, chili og kanel.
  • Tilsæt tomater og sautér yderligere et par minutter.
  • Tilsæt saft af ½ citron og smag til med lidt honning.
  • Hæld vandet fra couscousen og vend den i det grønne. Drys med salt og peber og læg låg på.
  • Damp ca. 5 min.
  • Vend krydderurter og den fintrevne citronskal i og smag evt. til med mere salt, sukker og peber.
  • Server med skinke eller lammedeller.
  • Salaten kommes i en bøtte.
  • Skinke eller deller pakkes ind i madpapir.

 

Mellemmåltid
Ostestænger
En skive ananas
Foccaciabrød eller en mindre bolle

TIP!
Udnyt muligheden for at anvende middagsrester i løbet af ugen.
Planlæg at lave ekstra frikadeller til madpakken eller en ekstra stor portion gulerodssalat.



 Billede