Fødevarestyrelsen
www.madklassen.dk


10. april 2007

Hyggelig avocadomos

Du skal bruge:
1 tortilla eller tyrkisk fladbrød
1 avocado
1½ spsk hytteret
1 tsk citronsaft
salt og peber
3-5 cherrytomater
1 kyllingelår (evt. fra aftensmaden)
½ sk. rugbrød
evt. en lille stribe mayonnaise

Guacamole er den hotte mexicanske version af mishandlet avocado. Her kan du prøve den hyggelige version med hytteret eller mayo for mælkeallergikere.


Sådan gør du:

  • Flæk den modne avocado og fjern stenen.
  • Skær avocadoen i kvarte og fjern skrællen med en kniv.
  • Mos avocadoen i en skål med hytteretten (eller brug mayonnaise, hvis du ikke kan tåle mælk) og en gaffel.
  • Smag til med salt, peber og et skvæt citronsaft.
  • Smør tortillaen, det tyrkiske eller svenske fladbrød med avocadomosen, rul den sammen og pak i husholdningsfilm.
  • Kyllingelåret og det halve stykke rugbrød smurt med mayonnaise pakkes ligeledes i husholdningsfilm.

Mellemmåltid:
½ skive rugbrød
2 ostestave pakket i husholdningsfilm
½ grøn peberfrugt i stave ligeså



 Billede