Fødevarestyrelsen
www.madklassen.dk


3. december 2009

Bakterier i maden opgave

Elevopgaver til 'Bakterier i maden'

Nyttige bakterier

  1. Læs teksten "Hvad er bakterier" og "Nyttige mikroorganismer" på hjemmesiden og find billeder af forskellige fødevarer, hvor der er tilsat nyttige bakterier.
  2. Brug reklamer og klip billederne ud.
  3. Lav en collage af billederne og fortæl hvordan bakterierne gavner.

Fordærvende bakterier 1

  1. Læs teksten "Hvad er bakterier" og "Fordærvende bakterier" på hjemmesiden og lav en tegneserie.
  2. Tegneserien skal vise, hvordan det kan gå med et stykke kød, der ikke ligger i køleskabet.
  3. Vis hvordan du tror bakterierne ødelægger maden.

Fordærvende bakterier 2

  1. Læs teksten "Hvad er bakterier" og "Fordærvende bakterier" på hjemmesiden og lav en fotoserie, hvor du følger et lille stykke ost, der ligger på en tallerken i klassen i en uge.
  2. Tag et billede en eller to gange om dagen. 

De kolde steder

  1. Læs teksten "Holdbarhed" og "Varme og kulde" på hjemmesiden.
  2. Undersøg flere forskellige frysere og køleskabe.
  3. Hvilken temperatur er der i fryserne og i køleskabene?
  4. -  er det den rigtige temperatur?
  5. Hvad kan hjælpe med til at holde temperaturen på det rigtige niveau?
  6. Lav en mærkat eller en "smiley" til at sætte op på frysere og køleskabe, som er i orden.

Indpakning

  1. Læs teksten "Indpakning" på hjemmesiden
  2. Undersøg flere køleskabe og find ud af, om madvarerne opbevares på den bedste/rigtige måde.
  3. Tag evt. billeder af fejl og lav en billedcollage.


Du skal vaske dine hænder 1

  1. Læs teksten "Vask dine hænder"  på hjemmesiden og lav et rap eller et digt, der handler om, hvor vigtigt det er at vaske hænder:
    - hvornår det er særlig vigtigt
    - hvor grundigt
    - hvor ofte

Du skal vaske dine hænder 2

  1. Læs teksten "Vask dine hænder" på hjemmesiden og lav en lille videooptagelse, der viser, hvordan man vasker hænder – grundigt!

Den sure karklud

  1. Læs teksten "Skift karklud" på hjemmesiden og lav en historie om en sur karklud. Du kan bl.a. komme ind på:
    - hvordan den ser ud
    - hvorfor den er sur
    - hvad den er blevet brugt til
    - hvorfor er der ingen der skifter den ud?
    - hvorfor???
    - find på en god slutning

Køkkenregler

  1. Læs teksten "Tre tricks der virker" på hjemmesiden.
  2. Lav en plakat, der skal hænges op i skolekøkkenet eller derhjemme.

Plakaten skal vise, hvad man skal være særlig opmærksom på når man færdes i et køkken:

  • hygiejne
  • sikkerhed
  • oprydning
  • og måske mere!

Gå i køkkenet/skolekøkkenet

  1. Lav en af retterne fra "opskrifter" på hjemmesiden og vær opmærksom på vigtigheden af at bruge to skærebræt.

Campylobacter og salmonella

  1. Læs teksten "Campylobacter", "Salmonella" og "Tre tricks der virker"
  2. Hvorfor bliverThomas syg? Thomas tror, han er blevet syg af noget mad, han har spist. Han har feber og hovedpine, og nu er han begyndt at kaste op og har tynd mave. I går lige efter skole skulle Thomas til fodboldkamp. Han var hundesulten, så han tog ned på grillen og købte grillkylling og pommes frites, godt med remo. Han drak en halvlunken cola til. Fritterne var lidt slatne at se på, men de var i det mindste varme. Kyllingen var lækker og sprød, men kødet var meget rødt inde ved lårbenet. Tyve timer efter blev Thomas syg.

Drøft følgende spørgsmål:

  • Kan Thomas være blevet syg af grillmaden? Kan han være blevet syg af grillkyllingen.
  • Hvilke sygdomsbakterier kan have været i maden?
  • Hvad kan der være gået galt?

 



 Billede  Billede