Fødevarestyrelsen
www.madklassen.dk


2. december 2009

Frugt

Frugt er frisk, når den er helt saftig og sprød.

Der kan komme bakterier og svampe på frugt fra jord og vand og gødning. Bakterierne sidder uden på og kan få frugten til at rådne eller mugne. Det er fordærvende bakterier.

Derfor skal frugt altid skylles og renses eller skrælles, inden du spiser den. Fordærvet frugt skal smides ud.

Citrusfrugter
Citroner, appelsiner, klementiner og mandariner kan være behandlede ved, at der er sprøjtet nogle stoffer på skallen, for at gær- og skimmelsvampe ikke så godt kan vokse.

Frugt skal opbevares køligt - undtagen bananer
Frugt holder sig bedst, når det bliver opbevaret køligt. Appelsiner, jordbær og vindruer skal helst i køleskabet. Æbler og pærer kan godt opbevares uden for køleskabet, men de holder længere, hvis de ligger i køleskabet.

Bananer skal helst ikke i køleskabet. Bananer bliver mørkebrune, når de ligger i køleskabet.

 



Vil du vide mere:

 Billede  Billede