Men hvis du sørger for at få nogle gode vaner, så du spiser
sundt og får en times motion om dagen, er det ikke så svært at
undgå at blive for tyk.
Mindre fedt og mere grønt
Du skal sørge for at spise meget frugt og grønt, helst 6 stykker om
dagen. Og så skal du sørge for ikke at spise så meget fed mad eller
mad med meget sukker i.
Noget, der indeholder meget fedt og sukker, er den slags hurtig
mad, som man ofte køber færdiglavet – fastfood som burgere, pizza
og den slags.
Du kan spare mange kalorier ved for eksempel at:
- Lave pizza med fedtfattig ost og en masse grønsager.
- Ikke drikke sodavand til hverdag.
- Drikke vand til aftensmaden.
Lav mad
Det er en god ide at hjælpe til med at lave mad
derhjemme. Du kan for eksempel sige til din mor og far, at du gerne
vil have en maddag. Så kan du selv være med til at bestemme, hvad
du vil spise, og du kan sørge for, at I køber ind, så I får
fedtfattig mad.
Selv om maden er sund, kan du alligevel blive for tyk, hvis du
spiser for meget af den.
Tips til, hvordan du undgår at spise for
meget:
- Tag små portioner.
- Hold pauser, mens du spiser.
- Føl efter, om du nu også har brug for at spise en ekstra
portion. Mens du føler efter, så drik et glas vand – måske er det
bare det du trænger til.
Tallerkenmodellen
Tænk på, hvordan dine måltider er sat sammen. Hvis du skal spise
sundt, skal en portion aftensmad se sådan ud på tallerkenen:
- Cirka to femtedele skal bestå af kartofler, ris eller
pasta.
- Cirka to femtedele skal være grønsager.
- Cirka en femtedel skal være kød eller fisk.