Men der er forskel på, hvor let du tager på. Det betyder
noget:
- Om du er dreng eller pige.
- Hvor gammel du er.
- Størrelsen på dine knogler og muskler.
- Hvor meget du rører dig
Hvordan og hvor meget, du tager på, afhænger af:
- Hvordan din krop er bygget.
- Hvordan din krop reagerer på den mad, du spiser.
- Hvis mange i din familie er tykke, er der større risiko for, du
selv bliver det.
- Mest af alt betyder det noget, hvordan du selv lever.
Hvis du bruger det meste af din tid på at sidde ned og se
fjernsyn eller spille computer for eksempel, har du langt større
risiko for at tage på, end hvis du bruger meget tid på at cykle,
spille bold eller danse.
Hvordan er det at være for tyk?
Børn og unge, der er for tykke, synes for det meste ikke,
at det er rart. De føler sig anderledes end de andre, og tænker
meget på, at de vejer for meget. Når man er for tyk, er der også
ting, der bliver besværlige eller hårde at gøre. For eksempel
bliver man lettere forpustet og kan synes, det er hårdt at gå op af
trappen eller at cykle korte ture.
Vi er bare for fede
I Danmark spiser vi mindre fedt, end vi gjorde før, men alligevel
bliver flere og flere af os for tykke. Det skyldes, at vi ikke
bevæger os så meget, som vi gjorde før. Og at vi spiser for meget i
forhold til, hvor meget vi bevæger os.
Så mange er overvægtige: 15% af alle børn og unge – det svarer
til at der i en klasse med 20 elever er tre overvægtige.
- Hver anden mand over 16 år
- Hver tredje kvinde over 16 år
For 25 år siden var der i gennemsnit kun overvægtig elev i hver
klasse med 20 elever.