På varen skal der stå, hvilke tilsætningsstoffer den
indeholder.
E-numre
Du kan ofte kende tilsætningsstofferne på, at de hedder noget med E
og et nummer. Fx. er E104 et gult farvestof, der også kaldes for
quinolingult.
E'et betyder, at der er fælles regler i hele EU for, hvordan man
må bruge stoffet. Hvis du læser varedeklarationen på varer som
snacks, sodavand og slik, vil du se, at de ofte indeholder mange E-
numre.
Producenten behøver ikke at skrive E-nummer, men kan istedet skrive
navnet på stoffet. Fx. guinolingult i stedet for E104.
Aromaer
Man kan også tilsætte aroma for at give mere smag. Hvis en fødevare
indeholder aroma, skal der stå aroma på ingredienslisten eller et
navn på aromaen. Det kan fx. være vanillin, som får maden til at
smage af vanille. Aromaer har ikke E-numre.