Øko-svin
Hvis du køber en økologisk svinekotelet, har den økologiske gris –
før den blev slagtet og blev til kotelet – fået frisk luft og
motion og har hovedsageligt levet af økologisk kost. Grisens foder
må ikke være gensplejset.
Kun få sprøjtemidler
Når du køber økologisk havregryn, består den af havre fra
marker, hvor jorden som udgangspunkt er gødet med naturlige
gødningsstoffer, og hvor der ikke er anvendt sprøjtemidler mod
ukrudt eller stråforkortningsmidler.
Det kontrolleres, at landmanden og virksomhederne som fx.
slagterier og mejerier, overholder økologireglerne.
Ø-mærket
Hvis en økologisk vare har det røde Ø-mærke, er den pakket eller
mærket på en virksomhed, som er kontrolleret af de danske
myndigheder. Varerne kan både stamme fra Danmark og fra
udlandet.