Fødevarestyrelsen
www.madklassen.dk


1. september 2008

Spar på fedtet - især fra mejeriprodukter og kød

Et moderat fedtindhold i kosten bidrager til en sund kost og kan nedsætte risikoen for overvægt og en række livsstilssygdomme.

Det er navnlig mættet fedt, der bør spares på for at nedsætte risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Fede mejeriprodukter samt fede kød- og pålægsprodukter har et højt indhold af mættet fedt.

Et højt fedtindhold i kosten, uanset typen af fedt, øger kostens energitæthed og dermed risikoen for at indtage for meget energi, hvilket kan føre til overvægt og fedme. Det anbefales derfor, at alle fra 2 års alderen og opefter begrænser fedtet til omkring 30% af det totale energindtag. Det gøres mest effektivt ved at reducere indtaget af smør og hårde margariner og ved at vælge de magre mejeri-, kød- og pålægsprodukter

For at sikre et tilstrækkeligt højt indhold af livsnødvendige fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer, bør fedtindholdet i kosten dog ikke udgøre mindre end 25% af energien.

Børn under tre år, samt underernærede og sygdomsvækkede voksne, kan have behov for mere fedt i kosten for at tilgodese behovet for energi.



Vil du vide mere:

 Billede  Billede