Uanset hvor mange måltider du spiser om dagen, er det vigtigste
dog, at du spiser sundt og varieret.
Alle de vitaminer, mineraler og andre stoffer, du har behov for
findes i maden, men i meget varierende mængde fra den ene madvare
til den anden. Derfor er det vigtigt at spise mad fra alle
kategorier og at veksle mellem forskellige typer mad indenfor hver
af disse fire grupper:
- Brød, gryn og kartofler, ris og pasta
- Frugt og grønt
- Kød, fisk, æg, mælk og ost
- Smør, olie og margarine
Sund mad er varieret mad. Der er ikke en slags mad, der er sund.
Hvis du vil være sikker på at spise sundt, kan du prøve
"tallerkenmodellen", der viser, hvordan du skal øse op på
tallerkenen, 2/5 af portionen skal være kartofler, ris eller pasta.
2/5 grønsager, 1/5 kød, ost, eller fisk.