Fødevarestyrelsen
www.madklassen.dk


28. august 2008

Hvad indeholder frugt og grønt

A, B, C – vitaminernes alfabet -Frugt og grønt indeholder mange vitaminer og vitaminer er vigtige for dig. Faktisk ville vi mennesker slet ikke kunne leve, hvis vi ikke fik dem.

Vitaminer er for kroppen, hvad kæden er for en cykel. Hvis der ikke er nogen kæde på en cykel, kan man trampe lige så hårdt, man kan, i pedalerne, men hjulene drejer ikke rundt alligevel. Sådan ville det også være, hvis du slet ikke fik vitaminer.

Der findes 13 kendte vitaminer, som er nødvendige for mennesker. De hedder næsten alle sammen et bogstav som A, B, C, D eller E. Og du har brug for alle slags. Derfor skal man spise forskellige slags frugter og grønsager. For hver især har de mange af de forskellige vitaminer. Fx er der mange C-vitaminer i appelsiner og mange A-vitaminer i gulerødder. 

Liste over vitaminer:

  • vitamin A, D, E og K
  • otte B-vitaminer (thiamin, riboflavin, vitamin B6, vitamin B12, niacin, folat, pantothensyre og biotin)
  •  C-vitamin.

Mineraler får vitaminerne til at virke
Frugt og grønsager indeholder også mineraler. Dem skal din krop bruge, når den skal have vitaminerne til at virke. Mineraler er også en form for byggeklodser i kroppen. Blandt andet skal du bruge mineralet jern for at kunne danne blod. Mineraler er livsvigtige. Du kan slet ikke undvære dem. De fleste raske mennesker får automatisk dækket deres behov for vitaminer og mineraler ved at spise almindelig mad. 



Vil du vide mere:

 Billede  Billede