Multe – Smagfuld fisk fra havet

Hvad er en multe?

Multen er en spændende og lidt overset fisk, som i stigende grad har fundet vej til de danske farvande. Det skyldes især klimaændringer, hvor varmere havtemperaturer i de seneste år har skabt gode livsbetingelser for denne ellers subtropiske art. Multer tilhører familien Mugilidae og findes i kystnære vande, oftest hvor der er sten, moler og havneanlæg. Det er en slank fisk med sølvgrå farve og har et karakteristisk lille hoved og stor halefinne. Faktisk omtales multe fisk også ofte ved deres engelske betegnelse “mullet”, og der findes flere underarter med lidt forskellige kendetegn.

I Danmark er de to mest almindelige arter Chelon labrosus (tyklæbet multe) og Liza ramado (tyndlæbet multe), begge arter som indtil for få år siden var relativt sjældne herhjemme. Nu ses de hyppigt om sommeren langs vest- og østkysten samt i havneområder, hvor de bevæger sig i stimer på jagt efter føde. En mindre kendt, men kulinarisk værdsat art er rød multe, som dog er sjældnere i danske farvande og mere udbredt i Sydeuropa.

Multens biologiske særpræg

Multen har en anderledes biologi sammenlignet med mange andre fiskearter i Danmark. Den starter livet med at spise mikroskopiske dyreplankton og udvikler sig sidenhen til planteæder, hvilket er usædvanligt for en havfisk. I voksen form lever den primært af alger, der gror på sten, moler og bolværk. Den benytter sin hårde mund til at skrabe overfladen ren for plantevækst.

Det vegetariske kostvalg gør også, at multe har en anderledes kødstruktur og smag end typiske rovfisk som torsk og makrel. Fisken har desuden ikke en særlig stor mavehule, og den bevæger sig elegant og hurtigt i vandet uden voldsomme udslag – en egenskab der også gør den vanskelig at fange. Det gælder især for de større multer, som ofte er mere sky og selektive i deres fødesøgning.

Hvor lever multe i Danmark?

Med den stigende havtemperatur er molte blevet en fast gæst i både Kattegat, Lillebælt og Øresund. De ses oftest langs havnemoler, klippestrand og stenfyldte kyststrækninger – steder hvor der er rigeligt med overfladealger. Det er især i solrige farvande, at de trives, og i havneområder kan man ofte spotte dem i stimer om sommeren. Mange sportsfiskere rapporterer også om multer i Limfjorden og i forskellige fjordområder nær Sjælland og Fyn.

I Danmark er forekomsten især centreret omkring:

• Vestkystens lavvandede fjorde og åmundinger
• Havnebassiner og moleområder fra april til september
• Kalkholdige og stenede strækninger langs Sjælland og Fyn

Hvornår fanger man multe?

Multe er en varmelskende fisk, og derfor er højsæsonen for fangst de varme måneder – typisk mellem maj og september. I særligt varme forår kan en tidlig sæson allerede starte i slutningen af april. Fisken er mest aktiv i stille solrigt vejr og under højvande, hvor fødeemner lettere frigives fra overfladealgerne.

Erfarne fiskere peger især på periode omkring juli og august som optimale, hvor multe stimer langs havne og kyststrækninger i jagten på alger og smådyr. Det kræver dog tålmodighed – multe er kendt for at være sky og svær at narre til hug. I modsætning til rovfisk som sej eller laks, er multe en mere forsigtig og planteædende art. Derfor opleves multer fiskeri ofte som en udfordrende, men yderst tilfredsstillende disciplin.

Sådan fanger du multe

Multefiskeri kræver en anden tilgang end mange andre former for kystfiskeri. Da fisken er mistænksom og ikke typisk bider på traditionelle maddinger, anvendes der ofte forfoder og specialdesignede agn. Et populært trick er brug af lyst fluefiskegrej, specielt imitationer af algepuder eller bitte små nymfer.

Fiskemetoder inkluderer:

• Forfodring: Brug overkogt pasta, brødkrummer eller majs for at lokke multe til området
• Fluefiskeri: Med små grønne imitationer af alger
• Kastefiskeri: Med let spinnegrej, små blink eller flådopsætning

Pga. multens karaktertræk og kostvaner er det vigtigt at kende til lokale forhold og bruge det rigtige udstyr – især hvis man ønsker at fange multe fisk over 40 cm, som kræver både præcision og tålmodighed.

Lovgivning og fiskeriregler

I Danmark har multen i øjeblikket ingen fredningstid, og der findes heller ikke et fangstloft. Dog er der et mindstemål på 20 cm, hvilket man skal overholde uanset fangstmetode og formål. Selvom den ikke er truet, anbefales det at fange fisk med omtanke og kun tage det antal, man har brug for. Disse regler gælder også for andre arter som skrubbe og andre fladfisk. Multen er også kendt som “mullet fisk”, og det er værd at bemærke, at familieslægten Mugilidae er udbredt over hele verden og har lignende regler i flere EU-lande.

Multen er en værdig modstander og anerkendt blandt sportsfiskere for sin styrke og hurtighed. Det gør den attraktiv for både nybegyndere og erfarne lystfiskere, men stiller samtidig store krav til tålmodighed og præcision.

Multens smag og anvendelse i køkkenet

Kødet på en multe er fast, lyst og let sødligt. Det har en smag der minder lidt om en mellemting mellem havbars og tun – delikat og spændende. Da multen hovedsageligt lever af alger og smådyr, er smagen ren og uden den jordede bismag, som nogle ferskvandsfisk kan få. Dog er der ret stor forskel på kvaliteten alt efter fangststed og årstid.

Eksempler på tilberedning inkluderer grilling med citron og urter, stegt med sprødt skind og serveret på en bund af sommergrønt, eller i ceviche med lime, chili og rødløg. Det faste kød egner sig også godt til grillmad eller langsom tilberedning i ovn. Søger du efter “multe opskrift”, er der mange spændende bud på både klassiske og moderne tilberedninger – særligt den italienske og franske gastronomi har tradition for retter med red mullet (rød multe).

Et enkelt tip: Fjern altid bugindholdet straks efter fangst, da det kan påvirke smagen negativt, særligt ved større multe.

Tabel over almindelige multearter i Danmark

Art	Kendetegn	Forekomst
Chelon labrosus	Tyklæbet, 30–60 cm, mørk ryg	Almindelig ved danske kyster
Liza ramado	Tyndlæbet, mindre størrelse, lys farve	Hyppig i havne og fjorde

Økologisk betydning af multe

Multen spiller en vigtig rolle i kystnære økosystemer. Dens evne til at spise alger og smådyr fra stenes overflade hjælper med at holde vandmiljøet i balance og bidrager til at mindske overflødige næringsstoffer langs kysterne.

Da arterne selv er føde for større rovfisk og fugle, har multe en naturlig plads i fødekæden. Deres tilstedeværelse indikerer også en vis vandkvalitet, da de undgår stærkt forurenede områder. Artikler om andre fiskearter som hellefisk beskriver lignende sammenhænge mellem levevis og smagskvalitet. Når man kigger bredere på multe arter globalt, oplever man lignende økologiske funktioner – både for den almindelige og den mere farvestrålende red mullet dansk variant.

Yderligere viden om multe og relaterede termer

Når man søger information online, dukker både “multe fisk”, “mulleter” og “mullet fisk” ofte op som synonymer, afhængig af konteksten eller sprog. Uanset betegnelsen er det vigtigt at kende de lokale fiskearter og deres biologiske adfærd, især hvis formålet er fiskeri eller madlavning. Mange interesserer sig også for “multe opskrift” – og her findes der alt fra helstegt multe til moderne variationer med syltede grøntsager og vinaigrette. Det anbefales at undersøge både nordiske og sydeuropæiske opskrifter for kulinarisk inspiration.

FAQ om multe