Bananer – sunde og alsidige

Ifølge Sundhedsstyrelsen skal vi helst spise 600 gram frugt og grønt om dagen. Det svarer til ca. 6 stykker frugt og grønt. 

Det gælder for alle frugter og grøntsager, at du får mest ud af at spise hele frugten. Når du drikker den som juice eller smoothie, går du glip af nogle af de gode fibre, der er i selve frugten.

I vores globaliserede verden kan vi vælge mellem et hav af frugter. Men der er én frugt, du med fordel altid kan have i dit køkken: Bananen. 

Bananen er den mest spiste frugt i verden. Og det er ikke så mærkeligt. Bananen er både sund og mættende, og så er den særdeles alsidig og kan bruges til lidt af hvert i et køkken. 

Også Elvis elskede den  

Uden mad og drikke duer helten ikke. Og bananen er den perfekte snack eller det perfekte mellemmåltid. Bananer er rige på letfordøjelige kulhydrater, hvis sammensætning gør den særligt mættende. Derfor er den oplagt som et hurtigt mellemmåltid.

Den proteinrige banan er også et godt alternativ til usunde snacks. F.eks. kan man erstatte mel med bananer og bage muffins, som er både gluten-og sukkerfrie. Eller man kan skifte de almindelige pandekager ud med bananpandekager, som er sundere og mere mættende.

Hvis du vakler mellem behovet for at spise noget sundt og lysten efter noget sødt, kan en banan-peanutbutter sandwich anbefales. Elvis elskede bananer og i hans udgave af den moderne klassiker, rørte han en most banan op med 3 skefulde peanutbutter, som han smurte på brødet.

Bananer er i det hele taget en oplagt dessertfrugt. Bananer smager fantastisk stegt på panden, og hvis du har nogle bananer liggende, som er blevet for bløde, kan du altid mose dem og bruge dem i en kage.

Vælg de rigtige bananer

Opbevaring af bananer kan være lidt tricky. Selvom bananer smager lækkert kolde, må de ikke opbevares i køleskabet, det gør dem brune og kedelige. Til gengæld kan du altid fryse bananer, hvis du har fået købt flere, end du kan nå at spise. 

Bananer er ikke kun velegnede til det søde køkken. De er også gode i mad, hvor de skaber en sødmefuld kontrast til krydrede retter.

Som du kan se, er der mange gode grunde til at være glad for bananer. Også sådan helt konkret. For bananer indeholder nogle aminosyrer, som virker opløftende på humøret og måske dæmpende på depression. 

Men inden du køber bananer, så husk at købe de rigtige. Bananen havde i mange år et dårligt ry pga. for mange sprøjtegifte og dårlige arbejdsvilkår på bananplantagerne. 

I dag har vi som forbrugere heldigvis et valg og kan ud fra mærkningen vælge bananer, som er bæredygtige og etisk forsvarlige producerede. Lavet i samarbejde med https://canem.dk