Løg – Smagsgiver i utallige retter

Oprindelse og botanik

Løg har været en del af menneskets kost i tusindvis af år og regnes som en af verdens ældste kulturplanter. Botanisk set hører det almindelige løg under arten Allium cepa, som er en del af løgfamilien. Det menes, at planten oprindeligt stammer fra Centralasien, hvor den stadig findes i vild form og har været dyrket siden oldtiden.

Med sin lagdelte struktur og stærke duft er løg både genkendeligt og uundværligt. Kepaløg – den klassiske kuglerunde type, som de fleste forbinder med “et løg” – er bare én af mange varianter. Løgets hårdføre natur og evne til at vokse i forskellige klimazoner har gjort det til en global basisgrøntsag, ligesom kartofler og andre hverdagsgrøntsager. Løget er en grøntsag, men samtidig også en aromatisk spiseløgstype, som anvendes i alverdens retter.

Forskellige typer løg – smag og anvendelse

Der findes et væld af løgtyper, og hver slags har sin unikke smag og anvendelse i køkkenet. Den klassiske gule kepaløg har en kraftig og sød smag, der udvikler sig ved opvarmning. Rødløg har et mere mildt bittert præg og bruges ofte rå i salater, mens salatløg og skalotteløg er fine og delikate i smagen og ideelle i varme retter. Mange bruger disse løg i eksempelvis grillmad, da de tilføjer sødme og dybde til både kød og grøntsager. Nogle madentusiaster sammenligner også skalotteløg vs. alm. løg, da smagen og teksturen kan have stor betydning i opskrifter.

Her er nogle af de mest almindelige typer løg:

• Kepaløg: Almindeligt madløg – fås i gule, røde og hvide versioner. Særligt hvide løg har en mild og sødlig smag og egner sig godt til rå servering.
• Rødløg: Mildt og dekorativt – perfekt til sylt og salater. Rødløg indeholder desuden færre kalorier end mange forventer, hvilket gør dem attraktive i sund mad.
• Skalotteløg: Små, aflange – perfektion til saucer og vinaigretter.
• Forårsløg: Unge løg med grøn top – milde og brugbare rå i retter. Forårsløget betegnes ofte som et grønt løg eller grønne løg og bruges flittigt i asiatiske og vegetariske retter.
• Purløg og pibeløg: Bruges som krydderurt til drys og pynt. Mange urter, heriblandt også purløg, passer perfekt sammen med ærter i friske og grønne retter.

Der findes også mere specielle løg arter som etageløg eller zittauerløg – sidstnævnte er en klassisk sort, der anvendes til både madlavning og lagring.

Løgets indholdsstoffer og deres rolle i smagen

Løg får sin markante smag fra svovlholdige forbindelser. Når du skærer i et løg, frigives enzymet alliinase, som omdanner aminosyren isoalliin til nye kemiske forbindelser – herunder det velkendte “løgestof”, der får øjnene til at løbe i vand. Samtidig skaber disse stoffer den krydrede og sødlige smag, løg er kendt for.

Ved opvarmning ændres svovlforbindelserne, og løgene bliver sødere og mere bløde i både bid og smag. Det gør dem ideelle til alt fra supper, gryderetter og saucer til karryretter og tærter – ikke ulig brugen af tomater, som deler lignende egenskaber ved tilberedning. Mange opskrifter med løg udnytter netop denne transformation, for at fremhæve smagen i retter med løg som hovedingrediens.

Næringsindhold – mere end blot smag

Selvom løg ofte blot bruges som smagsgiver, er det også en grøntsag med solid næringsværdi. Løg er lavt i kalorier men rigt på kostfibre, især i den hvide, hårde midterkerne. De indeholder desuden visse antioxidanter og vitamin C i mindre mængder. Ligesom gulerødder bidrager løg altså både med smag og sundhed til dine retter. Samtidig indeholder løg små mængder B6, folat og flavonoider – alle vigtige stoffer for kroppens vedligeholdelse.

Her er et overblik over næringsindholdet pr. 100 gram råt løg:

Næringsstof	Indhold
Kalorier	40 kcal
Kulhydrater	9,3 g
Protein	1,1 g
Fedt	0,1 g
Kostfibre	1,7 g

Mange søger specifikt efter “løg kalorier”, “kcal løg” eller “kalorier i løg”, fordi de gerne vil vide, hvor sunde løgene egentlig er. I den forbindelse er det værd at nævne, at selv forårsløg og rødløg har lavt kalorieindhold og kan indgå i de fleste kostplaner uden problemer.

Dyrk dine egne løg – enkelt og givende

Hvis du har en køkkenhave, er løg en af de mest taknemmelige afgrøder. De kan dyrkes både fra frø og fra små stikløg. For en let start anbefales det at bruge stikløg, som typisk sættes i jorden i april og er klar til høst efter 3-4 måneder. Dyrkning af løg giver dig fleksibilitet og friskhed direkte fra haven, samtidig med at du lærer mere om løg planten og dens livscyklus.

Forspirring af frø er også muligt, særligt i drivhus eller under plastik. Vælg en solrig og veldrænet jord. Undgå tung lerjord, da det kan give problemer med råd og skimmel. Hvis du vil inddrage børn i processen, kan det være en fordel at lade dem hjælpe til – som nævnt i børn madlavning. En hyppig søgning er: “hvordan planter man løg?” – og svaret er, at det er enkelt, så længe du følger de rette principper for sætning af løg.

Løg i haven: jord, gødning og vanding

Løg trives bedst i næringsrig, let jord med god dræning. De har ikke behov for store mængder kvælstof som bladgrøntsager – tværtimod kan overskud give bløde, sygdomsramte planter. Særligt løggråskimmel er en fare ved fugtige vækstbetingelser.

Sørg for jævn vanding under væksten – især i tørre perioder. Uregelmæssig vanding kan give uensartede løg, som revner. Brug gerne et tyndt lag kompost for at forbedre jordens struktur uden at overgøde. Hvis haven i forvejen bruges til kiwi eller andre mere eksotiske planter, skal jorden muligvis tilpasses til løg. Løg i haven er både dekorative og praktiske, hvilket gør dem til en populær grøntsag blandt hobbygartnere. Hvis du overvejer at plante løg, bør du også undersøge, hvor sent man kan sætte løg, især hvis foråret er vådt og køligt.

Fra høst til opbevaring

Løg høstes, når toppen begynder at falde sammen – det er et tegn på modenhed. Brug greb eller hånd for at tage dem op. De skal derefter tørres grundigt i 2-3 uger et tørt sted med god luftcirkulation, eksempelvis et skur eller under et halvtag.

Efter tørring bør tørre blade og løgskaller fjernes, og løgene skal opbevares tørt og mørkt, gerne i netposer. Korrekt opbevaring sikrer, at løg kan holde sig i flere måneder hen over vinteren. Har du mange løg, kan det være smart at planlægge retter via måltidskasser, der kan hjælpe med at reducere madspild. Overvej også at udvikle egne løg opskrifter ud fra sæsonens udbud og kombinér forskellige løg arter for at give dine retter dybde og variation.

Verdens største producenter og handel

Løg er en vigtig handelsvare og dyrkes på alle kontinenter. De største producenter i verden er Kina, Indien og USA, som tilsammen står for en enorm del af den globale forsyning. I Europa spiller Holland og Spanien fremtrædende roller, både som producenter og eksportører.

Landbrugsmæssigt er løg en forholdsvis rentabel plante – nem at lagre og transportere, hvilket gør den attraktiv for bønder over hele verden. Den globale produktion udgør hvert år omkring 100 millioner ton. Disse produkter transporteres ofte til brug i klassiske og kreative mad opskrifter. Uanset om du søger efter inspiration til en ret med løg eller blot en hurtig løg opskrift, findes der uendelige kombinationsmuligheder i køkkenet.

Selvom spørgsmålet “hvad er løg godt for?” ofte stilles af sundhedsbevidste læsere, kan svaret opsummeres som følger: Løg bidrager med både smag, næring og sundhed – især når de indgår som en fast del af kosten. Og til de nysgerrige: løg hedder “Zwiebel” på tysk.

FAQ