Selleri – Rodfrugt til supper og gryderetter

Hvad er selleri, og hvorfor er det så populært?

Selleri – også kendt som knoldselleri eller rodselleri – er en rynket brun rodfrugt med hvidt, fast og aromatisk kød. Smagen er både sødlig, let nøddeagtig og en smule peberet, hvilket gør den ideel til at give dybde til både grillmad, gryderetter og mos. Mange forveksler selleri med bladselleri, men det er altså rodselleri, vi fokuserer på her.

Både visuelt og smagsmæssigt er selleri en alsidig grøntsag, som anvendes bredt i det nordiske køkken – særligt i retter, der kalder på en balanceret og kompleks grundsmag. Dens evne til at absorbere smag gør den samtidig perfekt som base i supper, fond og puréer. Sellerirod bruges også som en sund og smagfuld erstatning for kartofler i både klassiske og moderne retter.

Sundhed og næringsværdi i selleri

Sammenlignet med mange andre rodfrugter har selleri et lavt kalorieindhold, men den er til gengæld proppet med vitaminer og mineraler. Den er især rig på vitamin K, C og forskellige B-vitaminer, samt mineraler som kalium, jern og fosfor. Disse næringsstoffer bidrager blandt andet til knoglesundhed, immunforsvaret og kroppens energiproduktion.

Selleri indeholder også antioxidanten luteolin, der kan have en antiinflammatorisk effekt. Kombinationen af kostfibre og vandindhold gør desuden selleri god for fordøjelsen, samtidig med at den giver en god mæthedsfornemmelse uden at belaste kalorieindtaget – ligesom avocado, som også er kendt for sin næringstæthed og sunde fedtstoffer. Hvis du er nysgerrig på selleri næringsindhold, er det værd at notere, at knoldselleri tilbyder en imponerende sammensætning af mikronæringsstoffer med meget få kalorier.

Er selleri sundt? Absolut – og det gælder både for din fysiske sundhed og mentale velvære. Mange spørger også “hvad er selleri godt for?”, og her er svaret bl.a. regulering af blodtryk, betændelsesdæmpende egenskaber og hjælp til vægtkontrol.

Tilberedning og anvendelse i køkkenet

Skræl den ujævne overflade grundigt, før du bruger sellerien i madlavningen. Du kan rive den rå i salater – hvor den tilføjer knas og karakter – men mest populært er det at koge, bage eller sautere selleri. Smagen bliver blødere og sødere ved varmebehandling og fungerer fremragende i mad opskrifter som supper og gryderetter. Her smelter den nærmest sammen med resten af ingredienserne og forstærker den samlede dybde. Sellerimos er en anden populær og sund måde at anvende selleri på – særligt når den kombineres med olivenolie og krydderurter som alternativ til kartoffelmos. Sellerimos er både mættende og kalorielet og derfor et sundt valg i hverdagskøkkenet.

Selleritoppen – de grønne blade og stængler – skal du endelig ikke kassere. Hak dem fint og brug dem som krydderurt til pynt eller i dressinger. De har en klar og frisk smag, der minder om en mellemting mellem persille og selleri, og de passer godt til kold kartoffelsalat og ovnbagte gulerødder. Hvis du mangler inspiration, kan du prøve at lave paneret knoldselleri som velsmagende vegetarisk tilbehør eller hovedret.

Opbevaring og holdbarhed

Selleri holder sig bedst, hvis den opbevares i grøntsagsskuffen i køleskabet ved en temperatur mellem 2 og 6 grader. Under disse forhold kan den holde sig i op til to uger. Er du ekstra omhyggelig, kan du pakke den i en fugtig klud eller perforeret plastpose for at bevare fugtigheden uden at tiltrække mug.

Hvis du selv har høstet sellerien, og du vil langtidslagre den, så er det værd at notere, at optimale forhold består af 0–1 graders celsius og omkring 95% luftfugtighed. I professionelle forhold som på landbrug anvendes kølerum med netop disse betingelser til længere opbevaring. Knoldselleri sæsonen gør det muligt at høste og gemme i længere tid – hvilket er ideelt for dig, der gerne vil have lager af rodfrugter til vintermånederne.

Sæson for selleri

I Danmark er sæsonen for selleri lang og strækker sig fra august til april. Det gør selleri til en oplagt rodfrugt at bruge i de mørke vintermåneder, hvor friske grøntsager ellers er en mangelvare. Dens evne til at holde sig længe uden at miste smag og tekstur er en af årsagerne til, at den stadig er så elsket i efterårs- og vinterkøkkenet.

Selleri passer perfekt ind i årstidens grønne madplan. Foruden gryderetter og supper kan du i vinterhalvåret bruge den til selleribøffer, sellerimos – evt. blandet med kartofler – eller finthakket og stegt i olivenolie som base i en klassisk italiensk soffritto. Der er masser af muligheder for mad med knoldselleri, uanset om du ønsker en varmende vintersuppe eller en sund tærtedej med grøntsagsfyld.

Perfekte forhold til dyrkning af selleri

Knoldselleri er en plante med stærke præferencer: Den trives kun godt, hvis man opfylder dens specifikke krav til jord, gødning, vand og lys. Jordtypen skal være dyb, løs og næringsrig – gerne iblandet kompost eller veldokumenteret tørret gødning. For hård eller drænet jord får knolden til at forblive lille og deform.

Den bedste metode er at forkultivere sellerien indendørs fra marts og plante den ud i haven, når risikoen for frost er overstået – normalt midt i maj. Vælg et bed i fuld sol og sørg for at vande rigeligt og jævnt – det er vigtigt, da uregelmæssig vanding kan give spejlblanke, hårde knolde og hinder i strukturen. Dyrkning af knoldselleri kræver tålmodighed, men resultatet er en aromatisk og næringsrig grøntsag, som er værd at vente på.

Gødskning, vand og vedligeholdelse

Selleri er sulten og tørstig – det er ikke en plante, du kan glemme i hjørnet af køkkenhaven. Sørg for at gøde med kvælstofrig kompost og tilfør evt. supplerende organisk gødning i vækstsæsonens løb. Hvis gødningen er utilstrækkelig, bliver knolden lille og smagen svag.

Vanding er essentielt og skal ske jævnligt gennem hele sæsonen. Placeringen i haven bør vælges, så du nemt kan holde jorden fugtig. Brug gerne drypvanding eller fyld jorden med organisk materiale, som holder på vandet – lignende teknikker kan også anvendes til andre grøntsager som asparges, der også har brug for stabil vandforsyning. Ønsker du at dyrke selleri fra bunden, kan selleri frø være en god investering i opstarten – især til forkultivering.

Skadedyr og sygdomme

Når man dyrker selleri, skal man være opmærksom på en række almindelige skadedyr og sygdomme. Gulerodsflue og sellerifluen er blandt de mest problematiske insektangreb, som kan efterlade larvegange i knolden. Et kendt symptom er skæve eller sønderridsede knolde.

Derudover kan selleri lide af bladrust og bormangel. Bormangel viser sig som sorte pletter og sprøde blade. En sikker strategi er sædskifte, hvor selleri først plantes det samme sted efter 3–4 år. Sørg for at følge op med økologiske midler eller naturlige metoder, fx kompost-te eller nyttedyr. Lige som ved dyrkning af grønkål kan tidlig overvågning være afgørende for en sund høst.

Populære sellerisorter i danske haver

Der findes flere gode sorter til danske forhold. De mest populære inkluderer:

• Monarch: Stor knold og høj sygdomsresistens. Perfekt til langtidsopbevaring.
• Ibis: Glat overflade og delikat smag. Velegnet til både rå og tilberedt brug.
• Diamant: Hvidt kød og ensartet voksemønster. God til hjemmedyrkning.

Når du vælger sort, bør du overveje både sygdomsresistens, knoldens størrelse og smagsintensiteten. Spørg i dit lokale havecenter, hvad de anbefaler i dit lokalområde. Det gælder også for begynderprojekter med børn madlavning, hvor lette sorter med høj succesrate er oplagte.

Tabel: Hurtigt overblik over selleri

Funktion	Detaljer
Sæson	August – April
Opbevaring	2–6°C i op til 2 uger
Kalorier (pr. 100g)	Ca. 42 kcal
Vitaminer	K, C, B6
Mineraler	Kalium, jern, fosfor

Uanset om du kalder det selleri, knoldselleri eller sellerirod, er det en grøntsag med stort potentiale – både som del af en sund kost og som bæredygtig kultur i køkkenhaven. Prøv også at eksperimentere med vild selleri, som vokser naturligt i nogle områder og har en kraftigere smag.

FAQ om selleri